Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvor kan jeg læse om D...

Spørgsmål og svar


Hvor kan jeg læse om Danmarks optagelsesforhandlinger med EF?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvor kan jeg læse om Danmarks optagelsesforhandlinger med EF?

Svar

Forhandlingerne om dansk medlemskab af EF blev indledt den 30. juni 1970 og afsluttet 1½ år senere i december 1971.

Udgangspunktet for forhandlingerne var for det første, at Danmark og de tre øvrige ansøgerlande (Storbritannien, Irland og Norge) accepterede de tre grundlæggende traktater, EF-traktaten, EKSF-traktaten og Euratom-traktaten, og de retsakter der var vedtaget frem til 10. november 1971, for det andet skulle ansøgerlandene acceptere planerne for EF's videre udvikling og for det tredje skulle ansøgerlandene acceptere traktaternes politiske mål.

Da optagelsesforhandlingerne blev indledt i juni 1970 fremlagde Danmark på den anden side en oversigt over de spørgsmål, man ønskede drøftet med EF. Det var bl.a. spørgsmål om tolduninonen, den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik m.m.

22. januar 1972 kunne Danmark underskrive tiltrædelsestraktaten, 2. oktober 1972 stemte Danmark ja til medlemskab (link til resultatet) og den 1. januar 1973 blev Danmark medlem af EF.

For så vidt angår de tre øvrige ansøgerlande, så tiltrådte Storbritannien EF efter at parlamentet havde ratificeret traktaten i oktober 1972. Både i Irland og i Norge blev der afholdt folkeafstemninger om medlemskab. I Irland resulterede det i et ja til medlemskab, mens det i Norge endte med et nej.

Du kan læse om Danmarks optagelsesforhandlinger med EF i nedenstående tre dokumenter:


Sidst opdateret: 18-08-2011  - Tomas Heron