Hvad handler Lissabontraktaten om?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad handler Lissabontraktaten om?

Svar

Lissabontraktatens formål er kort fortalt at justere de grundlæggende spilleregler for EU, så EU kan fungere med 27 medlemslande.  Dermed sætter Lissabontraktaten punktum for den proces, som gik i stå, da forfatningstraktaten kuldsejlede. Justeringerne er sket med især tre mål for øje: Det skal være lettere at tage beslutninger i EU, altså en effektivisering af det nuværende samarbejde. Det er nemlig stats- og regeringschefernes vurdering, at de nuværende spilleregler, der blev fastlagt med Nice-traktaten i 2000, ikke er hensigtsmæssige i et EU med 27 medlemmer. Derfor er en række af ændringerne i Lissabontraktaten skabt med henblik på at lette beslutningsprocedurerne i EU.

Lissabontraktaten har fokus på at øge åbenhed og demokrati i EU. Det afspejles f.eks. i traktatfæstelsen af de åbne møder i Ministerrådet, i den øgede rolle for de nationale parlamenter i EU’s beslutningsproces samt i skabelsen af et ’borgerinitiativ’.

Lissabontraktaten skal gøre EU bedre i stand til at tackle globale udfordringer. Det skal bl.a. ske ved at skabe en ny høj repræsentant for udenrigspolitiske spørgsmål, der skal bidrage til at skabe en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt repræsentere EU i verden. Denne høje repræsentant får sæde både i Ministerrådet som fast formand for Udenrigsrådet og i Kommissionen som næstformand.

Mange af ændringerne som Lissabontraktaten fører med sig handler om institutionernes sammensætning og anvendelse af beslutningsprocedurer. Diskussionerne bag ændringerne har handlet om magtbalancen mellem medlemslandene i det udvidede EU (f.eks. hvor mange stemmer hvert land skal have i Rådet) og de politiske visioner for EU (f.eks skal klimaændringer være en del af traktatgrundlaget). Selve traktatteksten er derfor, som ved tidligere traktatændringer, et udtryk for det kompromis, der kunne opnås mellem medlemslandene.

Lissabontraktaten adskiller sig fra Forfatningstraktaten ved bygge videre på de eksisterende traktater. Der er altså tale om tillæg og ændringer til de nuværende traktattekster og ikke en erstatning af disse. Det betyder f.eks. også, at den skrinlagte forfatningstraktats henvisninger til EU-symboler som flag, motto og hymne mv. ikke findes i den nye traktat.

Nedenfor er en ikke udtømmende liste over væsentlige nyskabelser i Lissabontraktaten:

Udvalgte elementer i Lissabontraktaten

Ændringer hvor?	Ændringer hvordan?
EU's juridiske status	EU bliver én juridisk person, dvs. at EU f.eks. kan tilslutte sig internationale aftaler
Institutionelle ændringer:
Europa-Parlamentet	Oprindeligt blev antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet fastsat til 751 fra valget i 2009 (heraf 13 danske medlemmer). Da Lissabontraktaten i midlertid ikke var trådt i kraft på tidspunktet for valget til Europa-Parlamentet den 7. juni 2009, blev der valgt 736 medlemmer (efter Nice-traktatens regler).   En overgangsordning vil træde i kraft, så antallet af medlemmer midlertidigt frem til 2014 løftes til 754.
Europa-Kommissionen	Oprindeligte blev antallet af Kommissærer i Lissabontraktaten fastsat til 2/3 af antallet af medlemslande fra 2014 (dvs. 18 mod 27 i dag). I forbindelse med forhandlingerne omkring Irlands ratifikation af Lissabontraktaten blev det dog fastsat, at hvert medlemsland fortsat skal have en kommissær - også efter 2014.
Ministerrådet (Rådet)	- Der sker ændringer i det halvårlige roterende formandskab i Rådet, bl.a. får gruppen af Euro-lande (”Euro-gruppen”) en fast formand, og der åbnes mulighed for ”gruppe-formandskaber” mellem tre lande.   - Rådet får en ”højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik” også kaldet FUSP-repræsentanten, som bliver fast formand i Rådet for Udenrigsanliggender og næstformand i Kommissionen
Det Europæiske Råd	Bliver omdannet til en EU-institution og får en fast formand, som sidder i 2 ½ år med mulighed for forlængelse endnu 2½ år (5 år i alt).
Beslutningsprocedurer:
Fremtidige traktatændringer	Europa-Parlamentet får mulighed for at foreslå traktatændringer gennem et konvent (repræsentanter fra Europa-Parlamentet, Kommissionen, nationale parlamenter og stats- og regeringscheferne). Dette konvent indkaldes ved simpelt flertal i Det Europæiske Råd. Endelige ændringer skal dog stadig besluttes på en regeringskonference (stats- og regeringscheferne)
”Passerelle” eller forenklet  traktatrevisionsprocedure (ændring af beslutningsprocedurer)	Det Europæiske Råd kan gennem enstemmighed og efter godkendelse af Europa-Parlamentet beslutte at ændre beslutningsproceduren på visse områder, f.eks. gå fra enstemmighed i Rådet til kvalificeret flertal eller gøre Europa-Parlamentet til medlovgiver. De nationale parlamenter har vetoret overfor de fleste af sådanne beslutninger.
Fælles beslutningsprocedure	Den fælles beslutningsprocedure udbredes til 45 nye områder, og bliver således ”den almindelige lovgivningsprocedure” i EU. F.eks. omfattes det meste af politi- og strafferetslige område (3. søjle i dag). Det betyder en styrkelse af Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver med Rådet. NB Udenrigs- og sikkerhedspolitikken forbliver i hænderne på Rådet og Det Europæiske Råd.
Budgetproceduren	- Europa-Parlamentet bliver medbeslutningstager på hele budgettet  - De flerårige finansielle rammer (5-årige udgiftslofter på EU’s budget) traktatfæstes.
Flertalsafgørelser	Brug af kvalificeret flertal på 55 nye områder, især indenfor samarbejdet om politi- og straffesager (3. søjle i dag). NB Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik vedtages stadig med enstemmighed.
Kvalificeret flertal i Ministerrådet	Nye regler for kvalificeret flertal fra 2014 – ”dobbelt kvalificeret flertal”, dvs. at der kan opnås flertal i Rådet med 55% af medlemsstaterne og 65% af EU’s samlede befolkning. Blokerende mindretal kan udgøres af 4 medlemsstater. I en overgangsperiode 2014-2017 gælder særlige regler.
Forstærket samarbejde	9 medlemslande kan (mod 8 i dag) deltage i et forstærket samarbejde på områder, hvor ikke alle medlemslande ønsker at deltage. Dog må forstærket samarbejde ikke skade det indre marked, forskelsbehandle etc.
EU-medlemskab	Der er fastlagt en procedure for, hvordan et medlemsland melder sig ud af EU.
Tiltag til sikring af demokrati og åbenhed:
EU generelt	- Det traktatfæstes at EU skal have en åben, effektiv og uafhængig forvaltning  - Aktindsigtsreglerne præciseres.
Ministerrådet	Det traktatfæstes, at møderne i Rådet er offentlige, når forslag til lovgivning forhandles.
Nationale parlamenter	Nationale parlamenter får mulighed for at give ”gule” kort (kræver mindst 1/3 af de nationale parlamenter) og ”orange” kort (min. ½ af de nationale parlamenter) til Kommissionen, hvis et lovforslag strider mod ’nærhedsprincippet’. Får Kommissionen et gult kort, skal den genoverveje lovforslaget. Får den et orange kort kan lovforslaget stoppes af Rådet eller Europa-Parlamentet.
Charter om Grundlæggende Rettigheder	Charteret gøres juridisk bindende gennem en henvisning i traktaten og proklameres igen, men er ikke en del af traktatteksten.
’Borgerinitiativet’	Der åbnes mulighed for en direkte forbindelse mellem borgerne og Kommissionen gennem dette initiativ. Kommissionen kan overveje at fremsætte et lovforslag, hvis et initiativ har støtte fra mindst 1 million EU-borgere, der repræsenterer ”et betydeligt antal medlemsstater”.
Kompetencer:
EU og medlemslandene	Arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene tydeliggøres. Der skelnes mellem 1) enekompetencer, f.eks. euro’en og konkurrenceregler 2) delte kompetencer, f.eks. indre marked,  landbrug og miljø 3) EU-tiltag der understøtter, koordinerer eller supplerer medlemslandenes politik, f.eks. sundheds- og uddannelsespolitik.
Eksempler på nye politikker:
Under miljøkapitlet i traktaten	Henvisning til nødvendigheden i at bekæmpe klimaforandringer.
Energi	Formål at sikre forsyningssikkerheden og energimarkedets funktion samt fremme energieffektivitet og udvikle vedvarende energikilder

Samarbejdet om retlige og indre anliggender er et af de områder, der gennemgår den største forandring med Lissabontraktaten. Fra at være delt op i et overstatsligt samarbejde om grænsekontrol, asyl og indvandring samt et mellemstatsligt samarbejde om politi og strafferet bliver næsten hele samarbejdet nu overstatsligt. Det betyder, at EU kan vedtage regler på dette område, der gælder direkte for borgere og virksomheder i medlemslandene. Det betyder også, at Europa-Parlamentet inddrages i beslutningsprocessen som medlovgiver sammen med Rådet, at beslutninger tages med flertal i Rådet og at området kommer 5 år efter ratificeringen af reformtraktaten under Domstolens kontrol. Desuden bliver det muligt med hensyn til særlig grov kriminalitet, der også er grænseoverskridende, at bestemme hvornår en handling er strafbar og hvad straffen for den handling skal være. Grænseoverskridende kriminalitet er i øjeblikket defineret som terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, forfalskning af betalingsmidler, it-kriminalitet og organiseret kriminalitet. Samarbejdet om politi og strafferet vil dog fortsat have en særegen karakter. F.eks. vil der være en nødbremse på området, der giver et medlemsland mulighed for at blokere et forslag, hvis landet mener dette forslag strider mod grundlæggende aspekter af det lands strafferetlige system. Til gengæld tillades forstærket samarbejde (tættere samarbejde) på området for de lande, der måtte ønske det (Disse mekanismer tilsammen blev af forhandlerne af reformtraktaten døbt ”bremse-acceleratoren”).

Til sidst kan det nævnes, at Lissabontraktaten ikke i de institutionelle ændringer tager højde for eventuelle fremtidige udvidelser. Der er i øjeblikket tre kandidatlande (Kroatien, Makedonien og Tyrkiet) og fire potentielle kandidatlande (Montenegro, Bosnien-Herzegovina, Serbien og Albanien).

Vil du vide mere?

• EU-Oplysningens pjece om Lissabontraktaten

Sidst opdateret: 03-01-2008  - Iben Tybjærg Schacke