Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvad gør EU for at bek...

Spørgsmål og svar


Hvad gør EU for at bekæmpe terrorisme?

EU og terrorisme, Foto: Europa-Kommissionen

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad gør EU for at bekæmpe terrorisme?

Svar

Efter terrorangrebene den 11. september 2001 i New York og den 11. marts 2004 i Madrid har bekæmpelsen af terrorisme haft en høj prioritet for alle EU’s medlemsstater. Terrorbekæmpelse er nu en central del af EU’s sikkerhedspolitik.

EU's overordnede strategi for terrorbekæmpelse sigter på at udvide og forbedre det mellemstatslige samarbejde på flere centrale områder. Strategien omfatter en lang række foranstaltninger fra udveksling af efterretninger til retshåndhævelse og kontrol af finansielle aktiver. Desuden er strafferetten i medlemslandene ved at blive harmoniseret på dette område, så terrorisme retsforfølges og straffes på samme måde i hele EU. Det sker blandt andet på baggrund af Rådets rammeafgørelse for bekæmpelse af terrorisme.

Udover den overordnede strategi for terrorbekæmpelse er der initiativer der bør fremhæves: solidaritetsbestemmelsen, køreplanen til bekæmpelse af terrorisme, EU's antiterrorkoordinator samt en forstærket kontrol med bankoverførelser, for at spore terroristernes finansielle kilder.

Solidaritetsbestemmelsen

Solidaritetsbestemmelsen forpligter EU, og de enkelte medlemsstater til at støtte en medlemsstat der udsættes for et terrorangreb, en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe. Formelt er solidaritetsbestemmelsen en del af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske beslutningsstruktur, og blev traktatfæstet da Lissabontraktaten trådte i kraft 1. december 2009. Reelt blev bestemmelsens indhold dog accepteret på et møde i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004. Her vedtog EU’s stats- og regeringschefer en politisk erklæring om solidaritet med samme ordlyd, som findes i traktaten. Det skete som reaktion på terrorangrebet i Madrid den 11. marts 2004.

Danmarks deltagelse i solidaritetsbestemmelsen skal ske inden for forsvarsforbeholdet

Køreplan for bekæmpelse af terrorisme

EU tager initiativer i forhold til terrorbekæmpelse på mange forskellige politikområder. Initiativerne – både vedtagne og fremtidige – er indeholdt i den såkaldte køreplan til bekæmpelse af terrorisme. Den generelle køreplan blev vedtaget på et ekstraordinært Rådsmøde i 2001 efter terrorangrebene i New York, men er senere blev suppleret af adskillige initiativer, som kan findes på Rådets side om bekæmpelse af terrorisme  

En omfattende handlingsplan blev vedtaget på topmødet i Det Europæiske Råd den 17-18. juni 2004. Det Europæiske Råd besluttede at se nærmere på gennemførelsen to gange årligt- første gang på Det Europæiske Råds møde i december 2004. 

 Udarbejdelsen af køreplanen involverer flere forskellige rådsformationer og er i høj grad tværpolitisk. Det betyder også, at planen  indenholder mellem og overstatslige elementer.

Det er den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), der har ansvaret for at holde Det Europæiske Råd orienteret om den løbende opdatering. Se den seneste version af køreplanen, og andre centrale dokumenter for terrorbekæmpelse her

EU's antiterrorpolitik

EU's terrorsbekæmpelsesstrategi er bygget op over fire søjler og blev etableret i Det Europæiske Råd d. 15-16 dec. 2005

1. Forebygge

2. Beskytte

3. Forfølge 

4. Reagere

Du kan læse mere her. Se også KOM 2010 (386) nedenfor. 

 

EU’s antiterrorkoordinator

Ved Det Europæiske Råds møde den 25. marts 2004 blev det besluttet at oprette en ny stilling som EU-antiterrorkoordinator. Stillingen varetages i øjeblikket af Gilles de Kerchove, der blev udnævnt den 19. september 2007, efter indstilling fra den tidligere højtstående repræsentant for FUSP'en, Javier Solana. Antiterrorkoordinatorens vigtigste opgaver er at koordinere Rådets arbejde vedrørende bekæmpelse af terrorisme, at have overblik over de instrumenter EU råder over samt at kontrollere gennemførelsen af EU’s køreplan for bekæmpelse af terrorisme. Antiterrorkoordinatoren afrapporterer en gang om året om gennemførelsen af EU's strategi- og handlingsplan mod terrorisme. Den seneste afrapportering kan ses her.

 Overvågning af finansielle transaktioner

I starten af juli 2010 indgik EU og USA en aftale vedr. udlevering af information om finansielle transaktioner med det formål at forhindre terrorisme og finansieringen heraf. Aftalen giver USA mulighed for at hente oplysninger om pengetransaktioner via SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication), både internt i EU og mellem EU og tredjelande, samtidig med at EU's databeskyttelsesprincipper i behandling af persondata respekteres.

Aftalen med USA er omfattet af det danske retsforbehold og gælder derfor ikke i Danmark.  

EU's interne sikkerhedstrategi 

 I november 2010 præsenterede Europa-Kommissionens EU's interne sikkerhedsstrategi. 

 Den fokuserer EU's mål til at omhandle følgende:

  1. Svække internationale kriminelle netværk
  2. Forebygge terrorisme og tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering
  3. Øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace
  4. Styrke sikkerheden via grænseforvaltning 
  5. Øge EU's modstandskraft over for kriser og katastrofer

  Du kan læse om strategien her

 I november 2011 blev strategien for først gang evalueret af Europa-Kommissionen. Evalueringen kan læses her

Vil du vide mere?


Sidst opdateret: 25-10-2012  - Adam Billing