Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvad er euro?

Spørgsmål og svar

Hvis du vil vide mere

Læs mere om euroen og eurolandene i EU-Oplysningens faktablad

Se de forskellige euromønter


Hvad er euro?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad er euro?

Svar

Kilde: Den Europæiske CentralbankEuroen er den fælles europæiske valuta, som de deltagende medlemslande i ØMU'ens tredje fase anvender. Den officielle valutabetegnelse for euro er EUR.

Den 1. januar 2002 blev euromønter og -sedler taget i brug for over 300 millioner mennesker i euroområdet. På nuværende tidspunkt er der 17 EU-medlemslande, der anvender euroen. Disse udgøres af Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Slovenien, Malta, Cypern, Slovakiet og Estland. Euroen anvendes envidere som national valuta i tredjelande som San Marino, Monaco og Vatikanstaten.

Fastkurssamarbejdet

Danmark deltager i det såkaldte ERM II fastkurssamarbejde for EU-medlemslande, der ikke har indført euroen. Det betyder, at den danske krones kurs overfor euroen er knyttet til en centralkurs på 7,46038 kroner pr. euro. Den danske krone kan svinge med +/- 2,25 % omkring denne centralkurs.

Euroen er en flydende valuta, og kursen varierer derfor overfor tredjelandes valutaer - eksempelvis dollaren. Den daglige kursudvikling på danske kroner og dollar over for euroen kan findes under EU-Oplysningens eurokursberegner.

Mønterne

Én euro består af 100 cent på samme måde som én krone svarer til 100 øre. Der er 8 forskellige slags euromønter på henholdsvis 1, 2, 5, 10, 20 og 50 cent samt 1 og 2 euro.

Mønternes ene side er ens i alle eurolandene, mens det er op til de enkelte lande at udforme den anden side. De nationale motiver har ikke betydning for mønternes anvendelse. En euromønt med en tysk side vil således uden videre kunne anvendes i et hvilket som helst andet euroland - f.eks. Frankrig eller Italien.

Euromønternes fælles samt nationale sider kan findes her.

Se euromønterne

Eurolandene har endvidere mulighed for, at udstede jubilæumsmønter samt mønter til samlerbrug. Jubilæumsmønter må kun udstedes i 2-euroserien, hvorimod samlermønter ikke må have sammenfaldende værdi med de eksisterende euromønter. Samlermønter er ikke beregnet til normal cirkulation. Samlermønterne er således kun gyldigt betalingsmiddel i det udstedende medlemsland.

Jubilæumsmønterne kan findes her.

Se alle jubilæumsmønterne

Sedlerne

Eurosedlerne er imidlertid ens uanset i hvilket land de er trykt. Der er 7 forskellige eurosedler med værdier på henholdsvis 5, 10, 20, 50, 100, 200 og hele 500 euro. Sedlernes størrelse afhænger af værdien. 5-eurosedlen er således den mindste seddel, mens sedlerne gradvist bliver større indtil 500-eurosedlen.

Eurosedlerne kan findes her.

Se alle eurosedlerne

Yderligere information


Sidst opdateret: 03-01-2011  - Martin Jørgensen