Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvad gik reformen af Stabilitets- og Vækstpagten ud på?Svar
Det overordnede formål med reformen af Stabilitets- og Vækstpagten i 2005 var, ifølge den tekst der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005, "ikke at gøre de aktuelle regler mere stive eller fleksible, men snarere at gøre dem mere effektive".
I forlængelse heraf ville man i implementeringen af reglerne lægge større vægt på de økonomiske udviklingstendenser og fokusere mere på at sikre holdbare offentlige finanser.
Man ønskede endvidere at skelne mellem budgetunderskud forårsaget af fejlslagne politikker, i modsætning til budgetunder-skud der er en konsekvens af en negativ økonomisk udvikling.
Det bliver slået fast, at kernen i den såkaldte multilaterale overvågning af medlemslandenes økonomiske politikker og herunder Stabilitets- og Vækstpagtens bestemmelser, fortsat vil være EF-traktatens underskudsreferenceværdi på 3 % af BNP samt referenceværdien for gældskvoten på 60 % af BNP.
Endvidere vil de nye hensyn kun gælde ved vurderingen af et budgetunderskud der er midlertidigt, og afvigelsen skal være tæt på referenceværdien.
Man kan så fremsætte spørgsmålet - hvornår er afvigelsen tæt på referenceværdien?
Det giver reformen ikke et entydigt svar på og i sidste ende vil det bero på en politisk vurdering. Den nuværende formand for Rådet og fungerende formand for eurogruppen - Jean-Claude Juncker har udtalt, at et budgetunderskud på 3,9 % af BNP ikke er tæt på referenceværdien, hvorimod et budgetunderskud på eksempelvis 3,4 % af BNP ville skulle vurderes ud fra en helhedsbetragtning.
Stabilitets- og Vækstpagtens ene del vedrører den multilaterale overvågning af medlemslandenes offentlige budgetter og koordineringen af de økonomiske politikker. Denne del betegnes ofte som den præventive del af Stabilitets- og Vækstpagten. Den har sin oprindelse i TEF. artikel 99 og udgøres af resolutionen om Stabilitets- og Vækstpagten samt forordning 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker.
Denne del tilsiger, at medlemslandenes budgetsaldo skal være tæt på balance eller i overskud på mellemlangt sigt. Hvis dette ikke er tilfældet kræves en årlig tilpasning, der i Kommissionens fortolkning er blevet udlagt som en forbedring af den konjunkturkorrigerede saldo, på 0,5 % af BNP.
Stabilitets- og Vækstpagtens andel del vedrører proceduren ved uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Denne del bliver ofte betegnet som den afskrækkende eller korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten. Den har sit udgangspunkt i TEF. artikel 104 samt den tilknyttede protokol og udgøres af resolutionen samt forordning 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.
Det er denne del der fastlægger proceduren når der påvises et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i et medlemsland. Bestemmelserne indeholder tidsfrister for dels medlemslandets tilpasning og korrektion af underskuddet samt for institutionernes ageren under proceduren. Endvidere er de forhold der skal tages i betragtning, ved vurderingen om der foreligger et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud, fastlagt i denne del.
Begge dele af Stabilitets- og Vækstpagten er omfattet af den vedtagne reform. Nedenfor er sammenhængen mellem EF-traktatens bestemmelser (over den stiplede linie) og Stabilitets- og Vækstpagten illustreret.
| |
Ændring af den præventive del af Stabilitets- og Vækstpagten
Reformen indfører som noget nyt en differentiering af de mellemfristede målsætninger, dvs. målsætningerne der skulle sikre en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud.
Der bliver således taget hensyn til det enkelte medlemslands gældskvote og potentielle vækst. Der bliver åbnet en mulighed for, at kravet til den mellemfristede målsætning kan være lempeligere for lande med en lav gældskvote og høj potentiel vækst. Det er dog en forudsætning, at der er en tilstrækkelig sikkerhedsmargen så referencekriteriet på -3 % af BNP ikke overskrides.
Lande med høj gæld eller lav potentiel vækst skal fortsat sigte på balance eller overskud, mens lande med lav gæld eller høj vækst kan have et konjunkturkorrigeret underskud på 1 % af BNP.
De nye landespecifikke regler gælder for eurolande eller lande der deltager i fastkurssamarbejdet ERM II. Det bliver endvidere påpeget, at der skal tages hensyn til udgifter vedr. befolkningernes aldring, således at den langsigtede finanspolitiske holdbarhed øges.
Reformen fastslår endvidere, som noget nyt, et krav om en større konsolidering i "gode tider" for lande der endnu ikke opfylder den mellemfristede målsætning."Gode tider" defineres i denne sammenhæng som perioder hvor produktionen (BNP) overstiger det potentielle niveau. Modsat kan indsatsen være mere begrænset i "dårlige tider". Som udgangspunkt bør tilpasningen i den årlige konjunkturkorrigerede budgetsaldo være på 0,5 % af BNP.
Medlemslande der ikke følger den påkrævede tilpasningskurs skal forklare afvigelsen i stabilitets- og konvergens-programmerne. Kommissionen vil give politikvejledninger for at tilskynde landene til at holde deres tilpasningskurs.
Ved vurderingen af de mellemfristede målsætninger vil der blive taget hensyn til større strukturreformer, hvor der er en direkte positiv budgeteffekt på længere sigt. Der vil således være mulighed for en afvigelse (der afspejler nettoomkostningerne) fra tilpasningskursen eller selve målsætningen. Det er dog et krav at afvigelsen er midlertidig, og der skal stadig være en passende sikkerhedsmargen til referencekriteriet på -3 % af BNP.
Ændring af den korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten
Reformen af denne del af Stabilitets- og Vækstpagten er centreret omkring fortolkningen af ordlyden i TEF. artikel 104, stk. 3.
Af artiklen fremgår det at Kommissionen, ved udarbejdelsen af sin rapport om hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud, skal tage hensyn til "om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt".
Herudover behandles betydningen af "exceptionel" i TEF. artikel 104, stk.
I henhold til TEF. artikel 104, stk.
At overskridelsen er midlertidig betyder, i henhold til forordning 1467/97 artikel 2, stk. 1 andet led, at underskuddet vil falde under referenceværdien når den usædvanlige begivenhed eller det alvorlige økonomiske tilbageslag er ophørt.
Et alvorligt økonomisk tilbageslag er blevet defineret som et fald i realt årlig BNP på mindst 2 % (ford. 1467/97 artikel 2, stk. 2). Et fald i intervallet 0,75 - 2 % kan dog også vurderes til at være exceptionelt, hvis supplerende understøttende data påviser tilbageslagets pludselige karakter, eller en kraftig afvigelse mellem det akkumulerede produktionstab og den historiske trend.
Reformen fastslår nu, at ved execptionel skal blot forstås et fald i realt BNP - dvs. en negativ vækst. Herudover kan exceptionel også betyde, at der har været et akkumuleret tab af output (BNP) som følge af en længerevarende periode med en lav vækst set i relation til den potentielle vækst.
Hvis proceduren ikke indledes med reference til, at der er tale om en exceptionel situation, er kravet dog fortsat at underskuddet er midlertidigt og tæt på referenceværdien (de 3 % af BNP).
Et centralt element i reformen har været afklaringen af begrebet "alle andre relevante forhold" som der henvises til i TEF. artikel 104 stk. 3.
Reformen fastslår, at dette begreb skal indgå i en balanceret helhedsvurdering der bl.a. omfatter de offentlige investeringsudgifter samt landets mellemfristede økonomiske situation (potentiel vækst, konjunkturforhold, politikker på Lissabon-dagsordenen og politikker til fremme af R&D og innovation). Herudover skal den budgetmæssige situation indgå i vurderingen, hvor der især vil blive lagt vægt på den indsats der er gjort mht. budgetkonsolidering i gode tider, gældsbæredygtigheden, offentlige investeringer samt de offentlige finansers overordnede kvalitet.
Medlemslandene vil endvidere have mulighed for, at pege på andre forhold som efter det pågældende lands opfattelse er relevante for helhedsvurderingen.
Ved vurderingen af de faktorer som medlemslandene påpeger, vil der blive lagt særlig vægt på budgetmæssige bestræbelser, der tager sigte på, at "øge de finansielle bidrag til at fremme international solidaritet" samt på at "nå europæiske politiske mål, navnlig Europas forening".
Det understreges at udgifter til disse foranstaltninger ikke på forhånd kan fratrækkes ved opgørelse af budgetunderskuddet. Det er samtidig fortsat kun i de tilfælde hvor budgetunderskuddet er midlertidigt og tæt på referenceværdien, at disse "andre forhold" vil blive taget i betragtning. Hvis dette er tilfældet, vil der således blive taget hensyn til "andre relevante forhold" i den procedure der leder frem til Rådets beslutning om der foreligger et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud (TEF. artikel 104, stk. 3-6).
Hvis Rådet har fastslået at der foreligger et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud (TEF. artikel 104, stk. 6), vil "andre relevante forhold" blive taget i betragtning under den videre behandling i proceduren. Dog vil "andre relevante faktorer" ikke indgå i vurderingen af, om medlemslandet har korrigeret sit uforholdsmæssigt store budgetunderskud - dvs. en mulig ophævelse af proceduren (TEF. artikel 104, stk. 12).
Netop ved vurderingen af om et underskud er blevet korrigeret lægger reformen op til en større hensyntagen til gennemførte pensionsreformer. Disse kan på kortere sigt have en negativ budgetpåvirkning, men på langt sigt forbedre de offentlige finansers holdbarhed. Reformen af Stabilitets- og Vækstpagten angiver derfor, at der skal tages hensyn til pensionsreformernes nettoomkostninger de første fem år efter, at en medlemsland har indført et obligatorisk fuldt finansieret system. Hvis et medlemsland allerede har indført et sådant system, skal nettoomkostningerne komme i betragtning fem år efter 2004. Der vil være en aftagende vægtning af nettoomkostningerne, således at de vægtes med 100 % det første år, 80 % det andet år, 60 % det tredje etc.
Reformen lægger også op til en fremtidig øget fokusering på den offentlige bruttogæld samt dens holdbarhed. EF-Traktaten slår fast, at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 % af BNP, medmindre den mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien med tilfredsstillende hastighed. Rådet ønsker at rammerne for gældsovervågningen styrkes. Rådet vil derfor fremsætte henstillinger, i forbindelse med vurderingen af stabilitets- og konvergensprogrammerne, hvis gældsniveauet ligger over referenceværdien.
Den sidste del af reformen omhandler de tidsfrister for procedurens gennemførelse der er fastsat i forordning 1467/97. Ændringerne omhandler både tidsfristerne for Rådets ageren samt fristerne for medlemslandene til at iværksætte virkningsfulde foranstaltninger og korrektion af det uforholdsmæssigt store offentlige underskud.
Nedenfor er tidsfristerne i proceduren illustreret. Ændringerne som følge af reformen er angivet i parentes.
| |
Tidsfristerne for Rådets beslutningstagen bliver ændret således, at fristen for beslutningen om hvorvidt der eksisterer et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud (TEF. art. 104, stk. 6), forlænges fra 3 til 4 måneder efter indberetningen af data for de offentlige finanser.
Tidsfristen for det berørte medlemsland til at iværksætte virkningsfulde foranstaltninger efter Rådet henstilling (TEF. art. 104, stk. 7) bliver forlænget fra 4 til 6 måneder.
Når Rådet har truffet en afgørelse om hvorvidt medlemslandet, har levet op til den tidligere henstilling (TEF. art. 104, stk. 8), har Rådet en frist på en måned til næste skridt i proceduren, der omfatter et pålæg til medlemslandet (TEF. art. 104, stk. 9). Denne frist forlænges til 2 måneder.
Tidsfristen for medlemslandet til at indføre tiltag som opfølgning på pålægget forlænges fra 2 til 4 måneder.
Tidsfristen for at bringe budgetunderskuddet under grænsen på de 3 % af BNP, var tidligere fastsat til året efter at det var konstateret af Rådet i henhold til TEF. artikel 104, stk. 6. Reformen lægger op til, at denne frist evt. kan udvides til det andet år efter konstateringen. Det vil igen bero på en helhedsvurdering, hvor alle andre relevante faktorer skal tages i betragtning. Medlemslande under proceduren skal dog som hovedregel sikre en årlig forbedring af den konjunkturjusterede budgetsaldo på minimum 0,5 % af BNP. Tidsfristen for den endelige korrektion vil derfor blive fastlagt ud fra denne betragtning.
Den indbyggede automatiske fremdrift i proceduren bliver delvist ophævet, idet der indføres en mulighed for at vedtage nye henstillinger og nye pålæg med nye tidsfrister, i stedet for at gå videre med næste skridt i proceduren.
En genfremsættelse af henstillinger og pålæg forudsætter, at medlemslandet har truffet virkningsfulde foranstaltninger for at efterkomme de oprindelige henstillinger og pålæg. I en sådan situation, hvor den manglede budgetforbedring skyldes uforudsete ugunstige økonomiske begivenheder med stor negativ budgetvirkning, kan muligheden for genfremsættelse anvendes. Medlemslandene vil blive afkrævet dokumentation for at de har truffet virkningsfulde foranstaltninger.
De beskrevne ændringer der følger af reformen af Stabilitets- og Vækstpagten, vil kræve ændringer af de to nævnte forordninger - forordning 1466/97 og forordning 1467/97.
Effekten af reformen afhænger af hvordan den vil blive implementeret i praksis. I den forbindelse er Benelux-landenes regeringschefer kommet med en udtalelse om hvordan de fortolker indholdet af reformen. Udtalelsen slår fast, at traktatens referenceværdier stadig er gældende. Endvidere lægges der vægt på, at det ikke er muligt på forhånd at fratrække udgiftskategorier ved opgørelse af budgetunderskuddet. Slutteligt gøres der opmærksom på understregningen af Kommissionens rolle som værner om Stabilitets- og Vækstpagten.
Den Europæiske Centralbanks præsident Jean-Claude Trichet, har kommenteret reformen på følgende måde "it is imperative that
Udtalelsen er blevet fulgt op med følgende bemærkning om, at det nu er "essential that the European Commission and the ECOFIN Council strictly enforce the new agreement on the implementation of the Pact so as to restore the framework’s credibility"
Reformen er blevet gennemført ved to nye forordninger, der ændrer de to eksisterende forordninger - 1466/97 og 1467/97.
De to forordninger trådte formelt i kraft den 27. juli 2005.
Vil du vide mere?
-
Kommissionens oprindelige forslag til en reform af Stabilitets- og Vækstpagten fra den 3. september 2004 - "Forbedring af den økonomiske styring og afklaring af gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten".
-
Den vedtagne tekst fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005 - "Rådets rapport til Det Europæiske Råd - En bedre gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten".
-
Kommissionens generaldirektorat for økonomiske og finansielle anliggender - portal omhandlende Stabilitets- og Vækstpagten.
-
EU-Oplysningens temaside om euroen.
Sidst opdateret: 26-04-2011