Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Er der farlige hormonf...

Spørgsmål og svar

Hvis du vil vide mere

Plastik, eller mere præcist bisfenol A, bruges blandt andet i mobiltelefoner, gennemsigtige tage, og sutteflasker - det er en byggesten i mange af de produkter vi møder i hverdagen. Den globale produktion var ca. 3,8 millioner tons i 2006. Det gør bisfenol A til et af kemiindustriens største produkter. Læsset på lastbiler vil det kræve et vogntog med knap 150.000 biler, som vil strække sig fra København til Madrid, hvis de blev parkeret kofanger mod kofanger.

Er der farlige hormonforstyrrende stoffer i sutteflasker?

Symbol for "fødevarekontaktmaterialer"

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Er der farlige hormonforstyrrende stoffer i sutteflasker?

Svar

Nej - Europa-kommissionen har forbudt stoffet bisfenol A  i sutteflasker, fordi det mistænkes for at være sundhedsskadeligt.

Ikke farligt i små koncentrationer – eller?

En række forskellige studier har igennem de sidste par år rejst tvivl om, hvorvidt bisfenol A er sundhedsskadeligt selv i helt små mængder. I vores kroppe findes bitte små koncentrationer af det populære plastikprodukt. Det kommer ind når vi spiser og drikker, og det er vanskeligt at undgå, når bisfenol A f.eks. anvendes til fødevareemballage og i vandtanke. EU har fastsat grænser for, hvor meget vi skal ”tolerere at indtage dagligt”. Grænseværdierne vurderes at være 20 gange højere end den mængde en voksen faktisk udsættes for, mens småbørn er lidt tættere på EU’s grænser (for småbørn er det daglige indtag af bisfenol A ca. seks gange under EU’ grænseværdi). Der bør altså ikke være grund til bekymring, men bekymringerne er der, og de påvirker den politiske proces.

Folketinget vil forbyde

Efter længerevarende pres fra et flertal i Folketinget, indførte den danske fødevareminister i marts 2010 et ensidigt dansk forbud mod at markedsføre sutteflasker og anden fødevareemballage til småbørn, hvis produkterne indeholder bisfenol A. Ministrerne begrundede det danske skridt med en ny undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Forskerne fra DTU havde gennemgået et nyere studie og fastslog, at der ikke var beviser for at bisfenol A har skadelige virkninger, men studiet efterlod tvivl om, hvorvidt stoffet påvirkede indlæringsevnen hos nyfødte rotter, selv om de kun blev udsat for helt små mængder.

EU’s regler – delvis harmonisering

Forbrugernes sundhed skal beskyttes, og virksomhederne skal kunne konkurrere på tværs af medlemslandenes grænser. Det er de to overordnede mål med EU’s direktiv for ”plastmaterialer som kommer i berøring med fødevarer”. Direktivet indeholder en såkaldt positivliste over stoffer, som alle lande skal acceptere. Stofferne på listen er undersøgt og godkendt af EU’s Videnskablige Komité for Levnedsmidler.
Danmark kan derfor ikke forbyde sutteflasker med bisfenol A, når stoffet først er godkendt og optaget på positivlisten – men vi kan trække i nødbremsen.

Nødbremse – midlertidigt dansk forbud

Danmark kan indenfor EU-reglerne indføre et midlertidigt forbud. Men det er et krav i direktivet, at Danmark fremlægger nye oplysninger som viser, at bisfenol A er til fare for menneskers sundhed. Så samtidig med, at det herhjemme blev forbudt at markedsføre sutteflasker med bisfenol A, sendte den danske fødevareminister en orientering og DTU’s undersøgelse til Kommissionen.

Kommissionen har bedt EU’s myndighed for fødevaresikkerhed (EFSA) om at vurdere de danske argumenter for at indføre et forbud. Samtidig har Kommissionen drøftet sagen i en komité med repræsentanter fra alle medlemslandene (den stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed).

EFSA vurderede ikke, at der var risici forbundet med at bruge sutteflasker, der indeholder bisfenol A. De mente derfor ikke at der var videnskabeligt grundlag for at forbyde sådanne sutteflasker. Kommissionen drøftede efterfølgende anbefalingerne fra EFSA i en ekspertgruppe med repræsentanter fra medlemslandene.

På trods af vurderingen fra EFSA, valgte Kommissionen at forbyde bisfenol A i sutteflasker.


Vil du vide mere?


Sidst opdateret: 19-07-2011  - Sofie Berglund